Et safe space I naturen
Andrea Theodora Smidt om sommerhuslykke, skabertrang og familiefællesskab
28-årige Andrea Theodora Smidt arbejder til daglig som model og driver det kreative bureau Theo Theo Agency, som specialiserer sig i visuel kommunikation. Hun bor i København med kæresten Benjamin og parrets datter Merle på tre og et halvt år. Sidste år købte familien et sommerhus i Jægerspris, hvor Line Rossau mødte Andrea til en snak om det rolige liv og lykken i at komme ned i gear.
Det var egentlig planen, at de skulle købe en større lejlighed til familien på tre. Men en dag fik de nys om, at et sommerhus i et område i Jægerspris, hvor der sjældent bliver sat noget til salg, og som ligger tæt på både Andreas og Benjamins forældre, var kommet på markedet. Mest for sjov tog de hen for at kigge på sommerhuset. Men hurtigt blev planen om en større lejlighed sløjfet.
”Da vi trådte ind på grunden, føltes det magisk. Naturen var så smuk og uberørt. Som nu om dage er svært at finde,” fortæller Andrea.
”Jeg følte mig som mig selv. Som model har man mange personligheder, man skal leve sig ind i, og ser ofte anderledes ud, end man identificerer sig selv med. På sommerhusgrunden var jeg mig og det var rart.”
Omgivet af gamle træer og tæt ved fjorden ligger sommerhuset som en lille gemt oase. Og det føles nærmest som at være inde midt i en skov. Og selvom huset var gammelt, var materialerne gode, og Andrea kunne hurtigt se potentiale i at blive sommerhusets næste ejer.
”Sådan en chance får man ikke igen. Så vi besluttede os for at slå til.”
Et projekt for hele familien
Selvom sommerhuset hurtigt blev en drøm for familien, fortæller Andrea også, at det faktisk lige så meget var et godt kompromis. Hun har længe drømt om at komme ud fra storbyen, mens hendes kæreste helst ville blive. Derfor var sommerhuset det perfekte kompromis.
”Vi bruger hverdagene i byen, og så ofte vi kan, tager vi i sommerhuset,” fortæller hun.
”Det sparer os meget pendlertid i hverdagen, så vi har tid til familien, og så er sommerhuset et safe space at komme til i weekenderne, hvor vi lader op i den skønne natur.”
Da de flyttede ind, besluttede de at indrette huset, så enkelt som muligt.
”Der er ikke meget, man skal ordne eller gøre rent,” siger Andrea.
”Der er få flader, man skal køre en klud over, og på den måde fokuserer vi på at kunne slappe af heroppe i stedet for at tiden går med kedelige gøremål. Vi har velovervejet indretningen, så det giver en ro for øjet og for sindet.
Det er ikke kun familien på tre, der drager godt af det lille sommerhus blandt træerne. Det har hurtigt fået en stor betydning og en rolle som samlingspunkt for begges familier.
”Vores lejlighed i København er ret lille, så vi har brugt sommerhuset til at samle vores familier på kryds og tværs,” fortæller hun. ”Flere i familierne har en nøgle, så de kan komme, som det passer dem. Det betyder, at vores familier kender hinanden ret godt, hvilket jeg synes er en stor gave.”
Da huset skulle gøres i stand, var hele familien også involveret og hjalp til.
”Alle i familien har haft en malerpensel i hånden, sågar min teenagelillebror,” fortæller Andrea. ”Det hele er blevet gjort selv med hjælp fra min svigerfar, der er snedker, og en masse YouTube-videoer.”
Et sted til ro og nærvær
Sommerhuset er dog ikke et sted, hvor der hele tiden skal ordnes noget eller bygges til eller optimeres, fortæller Andrea. Det handler lige så meget om at have et sted, hvor hun kan komme og lave ingenting, et sted hvor hun kan komme og slappe af.
Der skal helst ikke være for meget på to-do-listen, når bilen er pakket, og de kører mod sommerhuset. Skuldrene sænker sig helt automatisk, og roen rammer hende, så snart de lander i sommerhuset.
Hun vil ikke lave for meget, når hun er der, men hun når altid at gå en tur til vandet og i skoven.
Skabertrang og håndværk
Andrea har selv indrettet sommerhuset, og flere af tingene i sommerhuset har en betydning for hende. Det er både i form af specielt udvalgte møbler, men også med kunststykker, som er lavet af folk, hun holder af. Selv elsker hun også at være kreativ og skabe noget. For hende er det en måde at finde en indre ro.
”Jeg er fordybet på en helt anden måde, når jeg sidder med kreative projekter. Jeg synes, man er mere til stede, og det giver hjernen en ro, jeg i hvert fald har brug for.”
”Behovet for at skabe har jeg altid haft. Under corona lavede jeg for eksempel en del keramik, og senere tilmeldte jeg mig et smykkekursus. For mig er der noget meget givende i at have noget i hovedet, som jeg med mine hænder kan forme og skabe.”
Smykker har en helt særlig betydning for Andrea. Modsat tøj har smykker ikke andet formål end at pynte sig, og ofte har de en større betydning, da det er noget, man har sparet op til, arvet eller siddet og lavet.
Selv har hun arvet alle sine farmors smykker, fordi hun er den eneste pige på den side af familien. ”De betyder enormt meget for mig,” siger hun. ”Og jeg glæder mig til, at Merle også kan få arvet nogle af dem fra mig.”
Efteråret som et åndehul
Andrea elsker efteråret både helt personligt, men også som fotograf. Hun mener, man sætter pris på solen og lyset på en anden måde i den tid, hvor man egentlig forventer, det bare bliver mørkere og mørkere.
“En smuk efterårsdag kan virkelig noget, og de orange blade og det flotte lys kan gøre mig glad.”
De nedfaldne blade og flotte farver er en genvej til at få ro i sin kerne og komme ned i gear. For hende er efteråret en tid, hvor man passer på sig selv. Man pakker sig ind i lag og drikker varm kakao med folk, man elsker. Og man tager det hele roligt og langsomt i sommerhuset og i naturen.
“Mit efterår skal stå i nydningens tegn. Det er det simple liv, jeg prioriterer og elsker. ”